Handelsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser
 

Destek ApS

Orebovej 29
4293 Dianalund

Telefon:      +45 3313 1125
Mail:            info@destek.dk
CVR:            DK-43050028

Nedenfor fremgår Destek ApS´s handelsbetingelser (salgs- og leveringsbetingelser) som finder anvendelse mellem kunden og Destek ApS i det omfang, de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale imellem parterne.

 

Bestilling:

På Destek.dk har kunden mulighed for at bestille Destek´s kvalitetssortiment, samt et stort udvalg af andre varer. Har kunden problemer med bestillinger kan vi kontaktes på e-mail: info@destek.dk, eller ringes til på telefonnummer +45 3313 1125 indenfor følgende tidsrum:

Mandag til torsdag. kl. 08.00 – 16.00.

Fredag. kl. 08.00 – 15.30.


Fragt og gebyrer:

Alle produktpriser på Destek.dk bliver oplyst ekskl. moms og fragt.
Der bliver tillagt råstof- og miljøtillæg på 0,11 kr./kg vare på alle varer.
Desuden tillægges der palletillæg ved varer der skal leveres på paller. 

Gratis fragt (inkl. farligt gods tillæg) ved køb over 2.500 kr. ekskl. moms. Strøelse undtaget (her gælder særlige fragtpriser). Ved køb under 2.500kr. ekskl. moms og en vægt på over 5 kg, pålægges et gebyr på kr. 350,00 kr. pr. leverance. (lavere gebyr ved mindre pakker). Dette vil fremgå tydeligt ved bestilling via www.destek.dk af de pågældende varer. Der skal påregnes tillæg ved levering til ikke brofaste øer.

Der er ingen tillæg på palletanke som emballage. Der kan arrangeres gratis afhentning af palletanke og tromler.

Det samlede beløb vil først fremgå af fakturaen. 

 

Betaling:

Som kunde modtager du en faktura pr. mail, hvor du får 8 dages kredit. Faktura afsendes pr. mail samme dag, som du modtager dine varer +/- 1 dag. Ved for sen betaling pålægges et rykkergebyr, ligesom der kan beregnes morarenter. Renteberegning sker i henhold til de til enhver tid af Destek fastsatte rentesatser. Oplysning om rykkergebyr og rentesats kan rekvireres ved henvendelse til Destek.

Ved udbetaling af tilgodehavender vil dette normalt ske elektronisk til kundens bank- eller girokonto. 

 

Abonnement:

Kunder tilbydes abonnement på vare når kunden har et kontinuerligt og ensartet forbrug. Her aftales mellem Destek ApS og kunden med hvilke intervaller varen leveres (f.eks. hver 3. md.). Destek ApS leverer fast efter aftalt leveringsmønster. Ønsker kunden at fremskynde eller udsætte en levering skal Destek ApS have besked med minimum 7 dages varsel. Et abonnement hos Destek ApS er ikke forpligtigende, dog kræver en opsigelse af abonnement at kunden giver Destek ApS besked med minimum 7 dages varsel inden næstkommende levering. Abonnementet er fortløbende uden tidsramme.

 

Kontrakt:

Kunder tilbydes kontrakt på 2-4 års varighed på vare når kunden har et kontinuerligt og ensartet forbrug. Her aftales mellem Destek ApS og kunden med hvilke intervaller varen leveres (f.eks. hver 3. md.). Destek ApS leverer fast efter aftalt leveringsmønster. Ønsker kunden at fremskynde eller udsætte en levering skal Destek ApS have besked med minimum 7 dages varsel. En kontrakt hos Destek ApS er forpligtigende, og kunden er forpligtiget til at aftage den aftalte mængde indenfor den aftalte tidsramme. Ønsker kunde at afbryde en kontrakt, er kunden forpligtiget til at betale enhver rabat der på leverede varer er givet i forhold til vejledende priser. I forbindelse med indgåelse af kontrakt kan der i særlige tilfælde tilbydes udstyr der stilles til rådighed for kunden i kontraktperioden. Dette udstyr er til hver en tid Destek ApS´s ejendom og tilbageleveres ved kontraktudløb.

 

Levering:

Vi leverer i Danmark. Normal leveringstid er 1–3 hverdage.

Hvis Destek mod forventning ikke er i stand til at levere indenfor 1-3 dage, gives kunden besked herom. Ønskes leverancen leveret uden krav om kvittering for modtagelse, skal der på bestillingen påføres, hvor på ejendommen varen ønskes leveret. Dermed samtykker køber samtidig med, at Destek ikke bærer ansvar for eventuelle skader, tyveri medmindre der pådrages leverancen efter levering. Der skal påregnes tillæg og evt. længere leveringstid ved levering til ikke brofaste øer.

 

Reklamation:

Køber skal straks efter leverancen kontrollere om varen er som bestilt og foretage kontrol af den leverede vare. Eventuelle fejl eller mangler ved levering, skal påberåbes omgående. Det er købers pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Hvis køber opdager en fejl, skal køber hurtigt rette henvendelse til Destek ApS.

For varer med begrænset holdbarhed er klagemuligheden afgrænset af den holdbarhedsperiode Destek har stillet i udsigt. For øvrige varer gælder at køber som udgangspunkt kun kan klage over fejl, der viser sig senest 1 år efter varen er leveret. Slitage ved almindelig brug betragtes ikke som fejl eller mangler.

Destek ApS forbeholder sig retten til, uden yderligere varsel, at ændre priser m.m. Der tages forbehold ved tryk og tastefejl. Benyttes denne ret af Destek ApS, har du som kunde, naturligvis ret til, at annullere ordren uden varsel.

Returnering af varer kan kun finde sted efter forudgående skriftlig aftale herom og vil ved kreditering blive fratrukket min 15% af prisen på varen afhængig af dens stand.

Der kan ikke rejses krav mod Destek ApS på grund af mangler, beskadigelser eller bortkomst, medmindre der straks tilsendes os skriftlig meddelelse herom. Beskadigede varer må under ingen omstændigheder returneres til Destek ApS medmindre der gives tilsagn herom.

 

Øvrige betingelser:

I tilfælde af force majeure eller andre årsager som Destek ikke har indflydelse på, herunder vareknaphed, regeringsindgreb, ny lovgivning som f.eks. biocidforordningen, blokader, strejker og / eller lockout, samt forsinkelser fra Destek´s leverandørers side, forbeholder Destek sig ret til at ændre priser tilsvarende, stille opfyldelsen af ordren i bero, så længe de pågældende omstændigheder helt eller delvist begrænser Destek´s muligheder for levering set i forhold til tidspunktet for ordrens indgåelse, eller at annullere ordren helt eller delvist, uden at dette kan give anledning til erstatningskrav eller anden form for kompensation til køberen. Destek fremlægger i så fald dokumentation for de forhold der har haft indflydelse.

Det leverede er Destek's ejendom indtil betaling har fundet sted. Alle leverancer er til købers eget brug.

 

Engros-salg:

Destek sælger som udgangspunkt ikke til privatpersoner.
 

 

Tvister:

Medmindre andet specifikt følger af disse handelsbetingelser, skal alle tvister afgøres efter dansk ret ved Retten i Holbæk.

 

Persondata:

Mht. persondata (GDPR) henvises til "Persondatapolitik for Destek ApS" på www.destek.dk under menuen "Information" eller ved at følge dette link: Persondatapolitik. Ønsker kunden sletning af sine data, kan vedkommende til enhver tid blive slettet fra Destek's database ved at kontakte Destek på tlf. 3313 1125 eller via mail: info@destek.dk.