Om os

Destek ApS er en dansk ejet produktions- og handelsvirksomhed grundlagt i juni måned 2002. Med udgangspunkt i det danske landbrug tilbyder vi moderne kvalitetsprodukter til den professionelle landmand. Hos os vil du som kunde altid være 100 procent i fokus i alt hvad vi foretager os, hvilket for dig betyder, at du altid vil få en hurtig og sikker rådgivning og håndtering i alt hvad der vedrører hygiejnen på din bedrift. Destek har i dag hovedkontor, fabrik og lager placeret i Orebo ved Dianalund, hvorfra alt produktion og distribution foregår direkte ud til alle vores kunder. 

Vi har hele tiden fokus på dig som kunde og arbejder målrettet på at imødekomme alle dine ønsker og behov, som også betyder, at vi kan tilbyde de bedste priser, høj kvalitet, gode produkter og ikke mindst den bedste ydelse for vores kunder. Vi tilstræber konstant at udvikle nye produkter, samt udvide og tilpasse vores produktionslinje til lige netop dine krav. Som kunde hos os bliver du tilbudt en unik rådgivning, attraktive bonusordninger m.v.

Vores brede og meget alsidige produktsortiment består i dag af mange forskellige produkter, der primært henvender sig til de professionelle landbrug, som driver svinebesætning, malke- og kvægbesætning, fjerkræsbesætning og mink.

Af egne mærker kan bl.a. nævnes Basic® Tørdesinfektion, Farmdry® Tørdesinfektion, Effekt DK serien og DT serien som er flydende sæber og desinfektionsmidler af høj kvalitet og som sælges til særdeles gunstige priser. 
Som et unikt og banebrydende hygiejne- og udtørringsmiddel kan vi fremhæve FiberCombi®, der kan bruges i alle typer husdyrproduktion. I dag anvendes FiberCombi® med stor succes blandt svine- og minkbesætninger verden over.

Destek eksporterer i dag til rigtig mange lande, hvor vi i samarbejde med udvalgte distributører forhandler vores velkendte Brandts Basic® og FiberCombi®.

På det danske marked har vi været igennem en rivende udvikling og vækst de senere år. Dette har givet os en Gazelle i 2015, 2016, 2017 og 2018, hvilket har betydet at vi har øget vores position og kundetilgang enormt. Vi vil derfor tilstræbe at fastholde og videreudvikle denne position. Dette har medført, at vi har hyret op iblandt vores konsulenter, i takt med kundernes tilgang.

På det danske såvel som det udenlandske marked forventer vi de kommende år en yderligere markant vækst, grundet en stadig stigende interesse for vores produkter.

Produktion:
Destek har i dag fabrik og lager placeret i Orebo ved Dianalund, hvorfra alt produktion og distribution foregår direkte ud til alle vores kunder. Vi producerer selv alle vore produkter i både flydende form, såvel som i pulver former.

Vores seneste investering har været i en fuld automatiseret produktionslinje, hvis formål er at fremstille og kvalitetssikre alle vore pulverprodukter herhjemme i Danmark.

Linjen består i dag af 2 selvstændige led, hvoraf den ene udelukkende skal producere alle vore egne produkter. Den anden linje er udelukkende etableret med det formål, løbende at kunne tilbyde dig, en tilpasset produktionslinje, til netop dine ønsker, krav og behov.

Du har måske i dag et ønske om at få blandet en halm, savsmuld eller spån, med noget foderkridt, hydratkalk eller en tørdesinfektion. Så ring og få et uforpligtigende tilbud på netop denne opgave.